Nuuk - Sygeplejerske til afdeling K2 (Parenkymkirurgi)

 

Arbejder du med stort gåpåmod og vil du være en del af vores team?

 

Så tilbyder vi dig et spændende arbejde med en rigtig god introduktion, oplæring og udviklingsmuligheder. Vi prioriterer medarbejderinvolvering højt og derfor tilrettelægger vi også dine udviklingsmuligheder i fællesskab, hvor der både tages hensyn til faglig og personlig udvikling.

 

Jobbet

Vi brænder for vores fagområde, hvor der er mulighed for at få en bred erfaringsmæssig baggrund. Vi plejer og behandler alt indenfor det parenkymkirurgiske og urologiske speciale, og du vil her få mulighed for at være tovholder på subspecialer. Dine tilegnede kompetencer kommer i spil i udviklingsøjemed, og i sidste ende til gavn for vores patienter, som kommer fra hele landet.

 

Hvem er du?

  • Ser muligheder og tænker positivt
  • Engageret og god til at skabe relationer
  • Arbejder godt i teams
  • Ambitiøs og ansvarsbevidst

 

Hvem er vi?

På K2 møder du glade kollegaer og inddrages i et både socialt og fagligt fællesskab. Vi møder hinanden i øjenhøjde og hjælper altid hinanden ved behov. Du kan forvente en personalegruppe med forskellig baggrund og personligheder, hvor tillid, tålmodighed og hjælpsomhed er vigtige værdier.

Vi har en synlig ledelse som er nærværende, løsningsorienteret og inddrager medarbejdere i hverdagens arbejdsprocesser.

 

Tiltrædelse 1. februar 2020 eller efter aftale

 

Fritid i Nuuk:

Her har du mulighed for, at opleve en unik kultur og en enestående natur.

Her er storslåede naturoplevelser og sjældne muligheder for jagt, fiskeri, fjeldvandring og skisport. Ligeledes finder du tidssvarende indkøbscentre og specialforretninger, en flot svømmehal, museer og idrætshaller samt et moderne kulturhus med musikarrangementer, teater og biograf.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation, søg her, www.nun.gl

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved konstitueret afdelingssygeplejerske Petrine Hansen på tlf. (+299) 34 48 68 eller på e-mail: PEEN@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personaleafdelingen på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Ansøgningsfrist: 17. december 2019