Det grønlandske Patienthjem i København søger administrativ medarbejder

 

Job på Det grønlandske Patienthjem i København

1 administrativ medarbejder søges til en stilling på 30 timer ugentlig.

Den administrative medarbejder skal servicere Det grønlandske Patienthjem med udførelse af løn- og personalemæssige arbejdsopgaver samt økonomimæssige opgaver og vil referere til centerchefen.

 

Om stillingen

Den administrative medarbejder varetager al personale- og lønadministrationen både for månedslønnede og timelønnede medarbejdere, samt patientledsagere.

Den administrative medarbejder servicerer Det grønlandske Patienthjem med ansættelser, fratrædelser, ferieregnskab, afspadseringsregnskaber, formidling af stillingsopslag, orlov, lønindrapportering i Statens Lønsystem, database på ansatte, refusioner af løn og sygedagpenge ferie og fraværsregistrering.

Derudover er der udførelse af økonomimæssige arbejdsopgaver som godkendelse af fakturaer, kassefunktion, bogføring og afstemning af både bankkonti, kasse og balancekonti, behandling af og kontrol af rejseafregninger.

Der er i øvrigt ad hoc opgaver som skriftlige oversættelser grønlandsk/dansk, indkøb af kontorartikler, blomster mv.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en kontorfaglig uddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og har flere års erfaring med løn- og personaleadministration.

Du må meget gerne have erfaring med statslige løn og HR-systemer eller tilsvarende.

Du har et godt kendskab til overenskomster indenfor staten. Du har erfaring med refusioner mv. Derudover har du erfaring med regnskabsmæssige bogføringer samt afstemninger. Vi tilbyder oplæring i HR-lønsystemet samt fakturerings og regnskabssystem.

Du er fortrolig med Microsoft Office, særligt Excel.

Du er optaget af høj kvalitet i opgaveløsningen og arbejder systematisk og er god til at optimere arbejdsgange.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til at overholde deadlines og få opgaverne afsluttet.

Du skal være serviceminded og opsøgende i forhold til ledelsen, som du skal hjælpe.

Du skal være en god sparringspartner som naturligt deler din viden med din ledelse gennem åben kommunikation i hverdagen.  Du er serviceminded og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

 

Ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S Fællesoverenskomst og gældende organisationsaftale imellem Finansministeriet og HK Stat i løngruppe 3 sats 1. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. De første 3 måneder af ansættelsen betragtes som prøvetid.

 

Stillingen er på 30 timer ugentlig med tiltrædelse 1. maj 2019 eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger:

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Stine Kilime Hansen på telefon (+45) 3826 4607 frem til den 17. april 2019 og centerchef Susanne Skovsager Styren Olsen på telefon (+45) 38264604 fra den 23. april 2019.

 

Ansøgning:

Kun elektroniske ansøgninger tages i betragtning, vedlagt eksamensbevis og anden relevant dokumentation med CV og bekræftelser. Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format. Originale eksamensbevis & anden relevant dokumentation medbringes til et eventuelt interview.

 

Krav til ansøger:

Ren straffeattest.

 

Ansøgningsfrist: 30. april 2019

 

Kalaallit peqqissartut Illuat/

Det grønlandske Patienthjem

Omøgade 3

2100 København Ø.

www.peqqik.gl

 

Det Grønlandske Patienthjem er et midlertidigt hjem for patienter fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse.

Det grønlandske Patienthjem er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 30. april 2019