Sisimiut - Tandtekniker

 

Du får en spændende hverdag med mange faglige udfordringer. Vi modtager patienter i alle aldre, og du vil selvstændigt behandle patienter med aftagelig protetik. I samarbejde med tandklinikkens tandlæger og kliniske tandtekniker behandler du også patienter med aftagelig protetik.

 

Kvaliteten i vores arbejde er afgørende for patienten, og derfor vil du også opleve at vi følger klare procedurer og retningslinjer, som skaber tryghed og ensartet arbejdsgange.

 

Har du interesse i tandteknikerfaget og ambitioner om at uddanne dig inden for faget, så modtager vi også gerne din ansøgning.

 

Hvem er vi?

Du vil møde engagerede og imødekommende kollegaer, som får ting til at lykkedes i fællesskab. Samarbejde og kommunikation er en vigtig del af vores hverdag og vores udvikling, og derfor prioriteres dette højt.

 

Vi tilbyder en stilling med rigtig gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Tandklinikken er moderne og inde i en god udvikling, som vi forventer at du bidrager til.

 

Hvem er du?

  • Fagligt interesseret og mod på at lære nyt
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk er en fordel, men ingen betingelse
  • Engageret i dine kollegaer og gode samarbejdsevner
  • Som person er du stabil, effektiv og positiv

 

Sisimiut

Sisimiut er Grønlands andenstørste by med ca. 5.600 indbyggere. Her er du tæt på naturen og i vintermånederne er her rigtig gode områder for kørsel på snescooter, hundeslæde eller ski. Sport er populært og bl.a. afholdes eventen Arctic Circle Race her. Vil du bo i en urban by hvor traditioner og modernitet forenes, hvor sportsmulighederne og friluftaktiviteterne er uendelige? Så skal du bo i Sisimiut.

 

Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via linket "Søg denne stilling"

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefdistriktstandlæge Louisa K. Hornstrup på e-mail HLOU@PEQQIK.GL eller tlf. (+299) 86 88 84.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på e-mail GIJO@PEQQIK.GL eller tlf. +299 34 42 15.

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 21. november 2018