Qaqortoq - Chefdistriktstandlæge

 

En mellemstor tandklinik tæt på byens skole

Qaqortoq tandklinik er placeret på byens skole. Vi er et fast og stabilt personale bestående af to klinikassistenter, to tandplejere, en klinisk tandtekniker, en klinikassistentelev og tre medhjælpere, som bl.a. assisterer dig ved praktiske opgaver og tolkning. Vi behandler også patienter fra bygderne.

 

Kom tæt på den grønlandske kultur

  • Som tandlæge i Qaqortoq møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere. Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art til administration og ledelse.
  • Du skal planlægge årlige besøg til Qaqortoqs tilhørende bygder med henblik på undersøgelse og behandling. Her kan forventes lange og spændende arbejdsdage med mange udfordringer, hvor dine faglige kompetencer og kulturelle forståelse er afgørende for dit arbejde. Transport til bygderne foregår med båd, og her er ofte god mulighed for at spotte hvaler og sæler.
  • Dine arbejdsopgaver vil også omfatte administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, personaleopgaver, samt øvrige administrative opgaver som forefindes på klinikken.

Landsdækkende cariesstrategi

Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevner. Vi følger en landsdækkende cariesstrategi indenfor børne- og ungetandpleje, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til. På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør, som et afbræk til de høje forventninger I har til hinanden i jeres daglige arbejde.

 

Du har ret til selvstændigt virke

  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke.
  • Du forstår vigtigheden af at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen.  Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick.
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

Høje fjeld, vandreture, ski og kajak

Qaqortoq er en by som ligger smukt omgivet af høje fjelde i Sydgrønland. Distriktet har ca. 3.200 indbyggere, hvoraf ca. 3.000 bor i byen og de resterende i de 3 tilhørende bygder. Her lever du i tæt kontakt med naturen og her er gode muligheder for oplevelser som vandretur på fjeldet, sejlads med båd og kajak om sommeren og langrendsski om vinteren. Der er også gode muligheder til at gå på jagt. Rensdyr, moskus, harer og ryper. Der er også gode muligheder til at fiske f.eks. laks og torsk. Qaqortoq by har en smuk kirke, flere butikker, caféer, restaurant, posthus og et museum.

Tiltrædelse: Vi tilbyder et vikariat i perioden 1. december 2018 til 31. august 2019.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefdistriktstandlæge Roger Svensson på tlf. (+299) 64 76 90 eller e-mail ROSV@PEQQIK.GL eller ved Cheftandlæge Lone Mahnfeldt på tlf. (+299) 34 43 94, mobil (+299) 54 75 14 eller på e-mail: LOMA@PEQQIK.GL

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2018