Qaqortoq - Sygeplejerske (vikariat)

 

Qaqortoq Regionssygehus

Regionssygehuset i Qaqortoq har plads til 18 patienter. Vi er modtagerafdeling for indlæggelser fra byens borgere, mens intensive patienter overflyttes så snart det er muligt til landshospitalet i Nuuk. Vi har bl.a. nybagte mødre, psykiatriske, kirurgiske, medicinske og akutte patienter. Vi har en ugentlig operationsdag, hvorfor her ikke foregår store elektive operationer. Du vil derfor også skulle være indstillet på at arbejde på sengeafdelingen i vagter på lige fod med de andre sygeplejersker.

 

Til regionssygehuset, er der tilknyttet seks bygder, hvorfra regionssygehuset også modtager patienter.

 

Vi tilbyder

Du bliver del af et lille sygehus kendetegnet ved et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi er afhængige af hinandens kompetencer og derfor samarbejder vi også meget på tværs af faggrupper. Det betyder også, at du kan se frem til en spændende hverdag med mulighed for at arbejde med hele patientens situation. Her kommer dine alsidige kompetencer altså i brug! Vi sørger naturligvis også for en grundig introduktion, så du trygt kan bidrage til vores daglige opgaver og indgå i vores samarbejde.

 

Vi forventer

  • Du er uddannet sygeplejerske med et par års erfaring.
  • Du trives i et alsidigt arbejde og har en proaktiv arbejdstilgang.
  • Som person er du åbensindet og fleksibel, både overfor nye arbejdsopgaver, -kultur og kollegaer.

 

Indbygger i Qaqortoq

Qaqortoq ligger i Sydgrønland, hvor regionen består af byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt diverse bygder. Det samlede indbyggertal er ca. 7.500. Qaqortoq er Sydgrønlands største by og rejser sig stejlt over det omkringliggende fjordsystem. Her er gode muligheder for både kajak og sejle i båd, ligesom du kan tage på udflugt to de nærliggende varme kilder. Vandring er også populært og du er hurtigt ude i naturen uanset hvor i byen du bor.

 

Tiltrædelse: 1. december 2018

Vi tilbyder et vikariat fra 1. december 2018 til 28. februar 2019.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på tlf. (+299) 64 22 11 (efter kl. 13.00 dansk tid) eller på e-mail: IKC@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: INGO@PEQQIK.GL

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2018