Maniitsoq - Læge i almen medicin søges

 

Chancen for et eventyr i dit liv er nu muligt! Tag til Maniitsoq, på grønlands vestkyst og vær læge!

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedsvæsnet forsøger at have samme tilbud til alle, uanset om borgerne er bosat i en by eller bygd.

Funktionerne udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale, og arbejdet kræver i mange tilfælde tolkebistand.

Så du skal have mod på at samarbejde med andre faggrupper og være indstillet på at løse problemer på en anden måde, end du er vant til.

 

Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin i ambulatoriet.

Desuden indlægger man og behandler selv infektionsmedicinske og psykiatriske patienter.

Af og til laves der enkelte småkirurgiske indgreb.

Der er veludstyret operationsstue og skadestue samt daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd.  

 

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har rejsende speciallæger indenfor forskellige grene af kirurgi, medicin, pædiater, psykiater og ØNH.

Disse servicerer regionens borgere, enten ved fysisk besøg i regionen eller telemedicinsk.

I vagten har man altid mulighed for at drøfte dårlige patienter med overlægerne i Nuuk.

 

Maniitsoq Sundhedscenter er et 3-læge distrikt.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

 

KONTAKT

 

Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. +299 86 42 11 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL  

 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 24. august 2018