Nuuk - Afdelingssygeplejerske til patienthotellet

 

Afdelingssygeplejerske til Patienthotellet i Nuuk søges.

 

Bliv ansat som afdelingssygeplejerske på Patienthotellet i Nuuk og få kollegaer og patienter fra hele Grønland.

Vi søger en afdelingssygeplejerske, der vil videreudvikle en alsidig og anderledes afdeling, og som har lyst til at indgå i et aktivt og samarbejdsorienteret miljø med henblik på at sikre kvalitet i patientforløbene.

 

Stillingen er 40 timer om ugen, og er ledig til besættelse 1. september eller efter aftale.

 

Patienthotellet i Nuuk modtager patienter fra hele Grønland til undersøgelse og behandling samt patienter til og fra behandling i udlandet. Patienthotellet fungerer som daghospital med daglig stuegang. Der er 85 sengepladser fordelt på 3 lokationer.

 

Som afdelingssygeplejersker er du ansvarlig for 3 sygeplejersker, 5 sundhedsassistenter, 1 tolk og 1 servicemedarbejder, som samarbejder med alle afdelinger på Dronning Ingrids Hospital (DIH).

 

Vi tilbyder:

  • Introduktion til medarbejdere, kollegaer, arbejdsopgaver og DIH.
  • Spændende udfordringer med sikring af patientbehandling.
  • En afdeling hvor patientens egne ressourcer og selvstændighed er i højeste prioritet.
  • Mulighed for faglige kurser/uddannelse.
  • Medlemskab i en engageret personalegruppe.
  • Ledermøder hver uge med sparring fra andre afdelingsledere og oversygeplejerske.

 

Vi forventer, at du:

  • Er indstillet på at være leder for en afdeling med anderledes opgaver.
  • Er fleksibel og parat til de mange forskelligartede opgaver et patienthotel kan få.
  • Har flair for patientsikkerhed og kvalitetssikring af patientforløb i Patienthotel regi.
  • Har fokus på serviceniveau.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved konstitueret oversygeplejerske Stine Brenøe på +299 34 48 93 eller stbr@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: mlce@PEQQIK.GL

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

Ansøgningsfrist: 6. august 2018