Fysioterapeut til Ilulissat

 

Kunne du tænke dig et alsidigt arbejde som fysioterapeut i et af de smukkeste områder i Grønland? Så vil denne stilling være noget for dig.

 

Regionssygehuset i Ilulissat ligger i Region Avannaa, som også er verdens største kommune med ca. 14.000 indbyggere. Du bliver en del af et samlet sundhedsvæsen, som vil skabe gode patientforløb og få ting til at lykkedes.

Som led i en øget indsats i samarbejde med Avannaata Kommunia, opslås en tredje stilling i Ilulissat. Med 3 fysioterapeuter er det ideen at give et tilbud til hele kommunen og tilgodese forhold omkring vedligeholdelsesbehandling og brug af hjælpemidler.

 

Arbejdsopgaverne i fysioterapien er varierede og udføres selvstændigt i et tæt fagligt miljø. Derfor ønsker vi en terapeut, som kan arbejde selvstændigt, som ikke er bange for udfordringer og kan bidrage til fortsat udvikling. Der foretrækkes fysioterapeuter med erfaring og kvalifikationer inden for behandling af muskuloskeletale problemstillinger samt erfaring og kompetence med behandling af indlagte kirurgiske og medicinske patienter. Samtidig skal du være god til at hjælpe med at sætte rammerne for hvilke og hvordan opgaver skal løftes.

 

Du bliver en del af et team med to andre fysioterapeuter. Der afholdes et kystmøde med terapeuter på kysten en gang om måneden.  Du skal indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med tolke, læger, sygeplejersker, samt personalet på landshospitalet i Nuuk.

 

Dine arbejdsopgaver er bl.a.

  • Genoptræning af ortopædiske, neurologiske, medicinske og geriatriske patienter
  • Undersøgelse, behandling og instruktion af ambulante patienter henvist fra lægerne
  • Planlægning og udførsel af indlagte og ambulante behandlinger
  • Udvælgelse og tilpasning af hjælpemidler
  • Opmåling og udvælgelse af kropsbårne hjælpemidler i tæt samarbejde med bl.a. Sahva
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer
  • Rejser til regionens andre 3 byer og deres sundhedscentre.

Sammenlignet med en dansk fysioterapi, breder stillingen sig over klinik, genoptræning, sygehus og visitationen af hjælpemidler. Behandlingerne foregår både efter henvisning fra læger, efter udskrivelse fra Dronning Ingrids Hospital og i samarbejde med kommunen.

I din fritid er der mulighed for at opleve den enestående natur som Ilulissat og Grønland tilbyder. Om sommeren kan du sejle mellem enorme isfjelde og hvaler og vandre i fjeldet. Om vinteren kan du køre hundeslæde, mens det snefyldte landskab lyses op af månen og nordlyset.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato:  1. august 2020 eller efter aftale.

 

Ansøgningsfrist: d. 15. juli 2020

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Peter Vedsted på tlf. (+299) 56 21 55 eller på e-mail: VEDS@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2020