Sofie Broberg, afdelingssygeplejerske i Qeqertarsuaq


Om at være afdelingssygeplejerske på et sundhedscenter

 
Man skal være alsidig og have overblik over hele huset, personale og i kombination med det, også være klinisk sygeplejerske.
At have overblik over huset er i forhold til driften er, vedligeholdelse og de økonomiske aspekter.

 
Som afdelingssygeplejerske varetager man også de daglige personaleledelse på stedet. 
Man er ansvarlig for afholdelse af personalemøder, opgave uddelegering, personalesamtaler og indberetning af timesedler.

 
En del af hverdagen går også med, at introducere nye læger, sygeplejerske og nyt personale i plejegruppen.
 
At være afdelingssygeplejerske er også at indgå i vagtberedskabet dvs. at have døgnvagter med det øvrige personale. 
På en vanlig arbejdsdag, har man som afdelingssygeplejerske også patientbehandling og patientforløb. 

 
En kerneopgave som afdelingssygeplejerske i Qeqertarsuaq sundhedscenteret er, at patienterne får en god service dvs. at være opmærksom på, at personalefordelingen medfører, at patienter får en god behandling, modtagelse, oplevelse af deres behandlingsforløb.
 
Som afdelingssygeplejerske er det vigtig at være rolig, for det giver ro i huset. 
Det er vigtigt, at have overblik, for at det øvrige personale på Sundhedscenteret ved, at der er en der har ansvaret for at hverdagen kører, selvom man ikke står lige ved siden af...
Man skal som daglig leder sikre sig, at alle medarbejdere tager del i opgaverne og således føler et ejerskab for stedet. Vi forsøger altid at løfte i flok. 
 

Man skal have en god forståelse for det grønlandske kulturelle samfund. 
Derudover er det vigtigt, at man har forståelse for, at der er flere vilkår man kan støde på, hvor man skal klare den givne situation, med de ressourcer man nu engang har til rådighed.
 

Det er klart en fordel, hvis man har kendskab til sundhedsvæsenets struktur, organisationsplan og Grønlands infrastruktur, som er så radikalt anderledes end det f.eks. er i andre dele af verden.
 
Som leder forventes det, at man er selvstændig og langt hen af vejen selv tackler hverdagens udfordringer. 
Men det er samtidig vigtigt, at pointere, at man altid kan hente sparring og støtte for den ledende regionssygeplejerske. 

At være afdelingssygeplejerske er samlet set et spændende, udfordrende, lærerigt, og ret unikt arbejde, og jeg værdsætter den rolle jeg har for de mennesker jeg arbejder sammen med. 
Det er vigtigt for mig, at de kollegaer jeg arbejder sammen med, oplever et godt arbejdsmiljø og et fælles mål, om at få vores sundhedscenter til at køre så optimalt i hverdagen, så alle går på arbejde med et smil på læben